Atatov
FORSIDE ¦ OM ATATOV ¦ NYHEDER ¦ YDELSER ¦ REFERENCER ¦ SKATTEKISTE ¦ KONTAKT

Coaching som ledelsesstil

Coaching kan ses som en ledelsesstil, men den kan ikke stå alene. Der skal være en reel mulighed for, at den coachede kan gøre tingene på sin egen måde - ellers kan du som leder lige så godt instruere.

 

Brug test i din coaching 

I samarbejde med psykolog Anders Myszak udbydes en to dages workshop om brug af test i coaching med særligt fokus på styrketest VIA.

Træning i coaching og supervision »

 

Coaching og supervision står under samme overskrift, idet der i praksis er mange lighedspunkter mellem de to tilgange. Ofte kan det være traditionen inden for en given branche, der gør forskellen på, hvad titlen bliver. Begge dele kræver træning at bruge – og forståelse for, hvad der er det særlige ved netop denne måde at lede på, hvornår den kan bruges, og hvad det kræver af lederen – og lederens organisation.

Kernen i både coaching og supervision er at styrke motivationen, ejerskabet, handlekompetencen og indsigten hos den, der bliver coachet eller superviseret.

Nedenfor giver jeg et par eksempler på, hvordan træning i coaching og supervision kan foregå. I nedenstående er fokus lagt således at træning i coaching mest på at bruge metoderne i den daglige ledelse, medens supervisionstræningen mest går på at arbejde med egne cases i en supervisionsgruppe.

Træning i coaching

En gruppe ledere i en organisation eller på tværs af flere organisationer vil gerne lære at bruge coaching som et værktøj i deres ledelse.

Introduktion – 1-2 dage

Introduktionen kan give et indblik i nogle af de basale tankegange omkring coaching, samt især på 2 dages forløb også give mulighed for at arbejde med coaching i praksis. Op til ca. 20 personer på et hold.

Coaching teams

Coaching teams (6-8 personer) er et forløb over flere gange, hvor der introduceres til coaching samt trænes i praksis med egne cases. Deltagerne bør selv have lederansvar således, at der kan trænes mellem gangene. Forløbet forankrer læringen gennem kobling mellem teori og praksis samt overfører læringen til dagligdagen.

 

 

Supervisionstræning

 

I en gruppe på 6-10 personer arbejdes, der med supervisionsteknikker i teori og praksis. Der arbejdes med egne cases og der trænes brug af reflekterende teams. Der kan arbejdes med henblik på, at gruppen bliver selvkørende og kan lave kollegial supervision uden fast tilstedeværelse af en konsulent.

Se også referencer

Atatov.dk © 2005 • Privacy Policy • Terms Of Use