Andre siger... »
Om teamproces
JTI forløbet med Lene Thomsen har indtil nu været den aktivitet, der har tilført teamet den største udvikling, og har samtidigt lagt kimen til mange kommende oplevelser.
Tak til Lene for at gøre dette til et uforglemmeligt samarbejde.
Læs mere
Poul Erik Søderdahl
Teamleder
FeF Chemicals A/S (Novo A/S)
Om coachingforløb
I mit coachingforløb med Lene fik vi hurtigt fokuseret ind på noget, som jeg oplevede som meget relevant for mig. En af de ting, vi brugte meget tid på var, hvordan man takler eksterne, tilspidsede møder. Jeg lærte blandt andet at blive opmærksom på og analysere andres reaktioner under møderne på en meget mere effektiv måde gennem at se situationen ud fra mange sider og agere på dette.
Jobmæssigt har jeg efterfølgende vundet meget store kontrakter til vores virksomhed på løsninger, som vi aldrig har lavet før. Dette har gjort, at jeg er blevet forfremmet og har fået meget intern ros og anerkendelse.
Min oplevelse af Lenes tilgang er meget positiv, hun er meget undersøgende og tilpasser sin tilgang til den enkelte. Hendes tilbagemeldinger og input er yderst velovervejede, og intet er tilfældigt i Lenes rum.
Læs mere
Louise Suhr
Teamleader Services System Marketing NWE (North WestEurope)
Nokia
Efter en i øvrigt god lederevaluering havde jeg et coachingforløb med Lene Thomsen, som strakte sig over ½ år. Jeg havde været leder i mange år, men havde gennem en periode følt mig presset af ændrede krav og ansvaret.
Gennem forløbet blev jeg afklaret omkring mine reaktionsmønstre, mine præferencer og min motivation og oplevede med positiv energi at kunne søge nye udfordringer og sige farvel til det gamle på en for mig værdig og god måde. Jeg har nu et job uden ledelsesansvar, som jeg trives rigtig godt i (gennemført i Resonans-regi).
Bodil Dyhrberg
Tidligere leder i Roskilde Kommune
Om træning i coaching
Den 4. november (2005) gennemførte Erhvervscenter Espelunden en Coachingdag med Lene Thomsen fra Resonans som oplægsholder og tovholder for de 17 deltagere, der alle til daglig arbejder med erhvervsafklaring af personer med psykiske barrierer i forhold til at indtræde på arbejdsmarkedet.
Dagens formål var at give deltagerne et indblik i coachingmetoder og hvilken rolle, man som professionel indtager, når man coacher og desuden afgrænse metoden i forhold til beslægtede roller - mentorroller, vejleder- og rådgiverroller, sparringpartner og supervisor. For alle deltagere var det en meget udbytterig dag - ikke mindst i forhold til at få afklaret, at alle bruger redskabet uden nødvendigvis at vide, at det er det, der sker.
Lene Thomsen førte os igennem dagen på en måde, hvor der var en fint afstemt balance mellem oplæg og deltagelse, input og øvelser.
En enkelt dag skaber ikke uddannede coache - men det har afgjort betydet en stor forskel for alle deltagere - der er skabt basis for at arbejdere videre i bestræbelserne på at gøre en professionel og nuanceret forskel for de personer, vi har med at gøre og for de kommuner, der visiterer borgere til os.
Torben Kure-Deleuran
Områdeleder
Erhvervscenter Espelunden
Om indlæg på personaledag
Mange tak for i går, dit oplæg faldt virkelig i god jord og det gav anledning til nogle gode snakke bagefter. Folk syntes, at du havde været god til at fokusere oplægget ind på det, der var relevant lige præcis for PPR, Helsinge. Så tak for det!
Marianne Jakobsen
Psykolog
Helsinge PPR, nu del af Gribskov PPR
Om lederudvikling
I et modulopbygget lederudviklingsforløb for 8 gruppeledere løbende over et ½ år arbejdede vi med udgangspunkt i indførelse af et nyt mødestyret arbejdsforum, som alle gruppelederne stod overfor at implementere i deres grupper. En øget mulighed for at samle grupperne med fokus på kvalitet og det at få det bedste frem i folk stillede også øgede krav til den enkelte leder om en meningsfuld og anerkendende tilgang, rammesætning og dialog.
Gennem det konkrete arbejde med egne succeshistorier, øvelser, værktøjer og diskussioner har udviklet sig en handlingsnær fornemmelse for det at arbejde anerkendende – både i forhold til ledernes eget teamsamarbejde og i forhold til deres grupper. Vi har sat gang i en udvikling som har skabt et stærkere fællesskab, videndeling og en større åbenhed i såvel ledergruppen som i gruppeledernes egne grupper.
Og det har foregået i en uhøjtidelig atmosfære, hvor vi også har haft det sjovt under vejs… (gennemført i Resonans-regi).
Vivian Buse
Leder af hjemmeplejen Brønshøj/Husum Københavns Kommunes Hjemmepleje
|